Weekenden stod på pig- og slethvar fisket med friske tynde sildestrimler. En af de rigtig vigtige faktorer til dette fiskeri er, at farten hen over bunden er korrekt. Hvis farten er for langsom bevæger agnen sig ikke, og ligger bare “død” på bunden. Hvis farten er for høj kan hvarrene ikke følge med, og opgiver at fange agenen. Efter min mening er den korrekte fart lige over én knob.

Da strømmen først på dagen løb noget under en knob, og senere på dagen løb knap 3 knob, skulle der korrigeres en del. Til dette formål havde jeg taget den frontmonterede elmotor med, så det var bare at sætte indstillingen korrekt, og så ellers koncentrere mig om fiskeriet.

På en formiddag blev det til 18 slethvar op til lige over kiloet og 0 pighvar (what are the odds?) 2 røg med hjem, og resten svømmer endnu.