Lystfiskerprofil: All around fisker, der kan være med helt i top på stort set alle fronter inden for diverse arter, teknikker og metoder. Min passion for konstant at udvikle mit fiskeri startede som ganske ung, da min karriere som konkurrencefisker blev skudt i gang. Herfra er det kørt slag i slag, og jeg har kastet mig over næsten alt slags fiskeri inden for både saltvands- og ferskvandsfiskeri. Med min makker Thoke Wistoft bruger vi sammen et utal af timer på at undersøge, afprøve og udvikle nye teknikker og metoder, så vi hele tiden kan gøre det lidt bedre. Fiskeriet betyder så meget, at intet er overladt til tilfældighederne. Det er vigtigt, at der hele tiden kommer flere og større fisk på land.

Skal være i grejboksen og hvorfor: Min helt klare favorit agn er en Rapala X-Rap Subwalk i 9 og 15 cm i diverse farver, en super god agn når det gælder fiskeri efter rovfisk i alle størrelser. Den er effektiv i både saltvand og ferskvand, den kan fiskes lige fra helt langsomt til ekstremt hurtigt, alt efter hvor aggressiv fisken er på dagen, hvilken årstid og hvilken fiskeart.

Når det gælder gedderne er den super effektiv, den går kun 20-30 cm under overfladen og kan derfor fiskes på helt lavt vand, langs sivkanter, over grødebælter og på de helt store og dybe søer, hvor gedderne kommer nede fra dybet og tager agnen i et stort plask, hvilket er mega fedt.

Foretrukne fiskevand: Mit foretrukne fiskevand er vand, der ikke er is på, da isfiskeri ikke lige er sagen. Derimod er jeg helt vild med alt andet vand, og så er det lige meget, om det er saltvand eller ferskvand – jeg er altid frisk på en tur. Et af mine foretrukne fiskevande må være en stor sø, hvor jollen en tidlig morgen bliver smidt i, og jagten på gedder og sandarter kan begynde.

Bedste lystfiskerhistorie: En god lystfiskerhistorie er for mig én, hvor der kommer mange og store fisk på land, men kan også være én med gode minder om, f.eks. da jeg første gang som knægt stiftede bekendtskab med en gedde. Det var på en kanotur med min far til Sverige, gedden var kun omkring de 2 kg., men som knægt havde det ingen betydning, og jeg var solgt. Det var ren fiskelykke.

Når nu vi er ved rovfiskene, kan jeg også nævne et andet godt minde, der går på min første sandart. Thoke og jeg var blevet inviteret med på en tredagstur til det jyske af to garvede gutter fra den lokale klub. Planen var klar – der skulle fiskes sandart med levende agn. Efter en større forberedelse med klargøring af båd og anskaffelse af agn kom vi godt i gang med fiskeriet. På de tre dage fik Thoke og jeg en hel stribe flotte fisk i båden. Jeg stod for turens to største sandarter på 7,4 og 7,6 kg. Super flotte fisk og en fed tur, der ofte bliver snakket om.

Blog: Specimenfisker.blogspot.dk

 

 

Seneste indlæg Ulrik Holm Nielsen

Smuk Sandart

Tidlig morgen på søen og vindstille. Lyset var lige brudt frem, og der blev fisket til det første ekko. Noget var…

Læs mere

Fint Hvar Fiskeri

Så er det også blevet til en tur på havet efter hvar. Normalt plejer jeg første at fiske hvar midt i efteråret, men…

Læs mere

4 millimeter fra DK-Rekorden

Weekenden stod på artsfiskeri på Øresund. Det er spændende fiskeri, da man både skal have styr på hvor de enkelte arter…

Læs mere

Underholdende vertikal fiskeri

I løbet af ugen blev det til endnu en aftentur på søen, i jagten på gedder og sandart. Der er noget specielt over at…

Læs mere