Lystfiskerprofil: Fisker de fisk, som der er sæson for. Fisker primært rovfisk, gedde søørred, aborre og sandart, og det er næsten altid fra båd og kastefiskeri. Elsker bare, når ens agn bliver smasket i et langt spinstop. Specielt det kolde vinterfiskeri hvor det skal gå ekstra langsomt, og så stå og vente på et tungt sug i stangen. Eller en varm sommerdag med vertikalstangen og en sandart hugger knaldhårdt, det er fedt.

Arter jeg har jagtet er: Top fisk, gedde 121 cm, sandart 7,1 kg, aborre 1,6 kg, søørred 9,4 kg (uofficiel danmarksrekord).

Skal være i grejboksen og hvorfor: Jointed Super Shad Rap 12 cm i orange, den er super giftig til store aborrer. Jeg fisker den med høj fart, da den laver en masse spektakel, da halen arbejder med høj frekvens.

X-Rap Subwalk i 15 og 9 cm pink og MBS. Jeg fisker enten med naturfarver eller kontrast farver. Gedden findes i næsten alle vande, hvorfor man aldrig går galt i byen med gedde farven. Er vandet fisket hårdt med en speciel farve, så vænner fiskene sig til, at den skal de ikke røre. Så vælger jeg ind imellem en helt unaturlig farve, da rovfiskene ikke så tit ser en pink agn, der også nemmere ses i uklart vand.

Flat Rap i 16 cm Pike, og lilla/hvid pearl. Det er lidt samme årsag til farvevalget, som ved Subwalken. Den lilla wobler har jeg haft et stykke tid og svigter aldrig, selv om det er den, som vælges til sidst. Den har en langsom rullende gang. Jeg foretrækker en rullende gang frem for en svømmende gang, som en swimbait giver. Rovfisken vælger oftest den syge fisk, da det er et nemt bytte. Flat Rap er næsten helt vægt-neutral og kan derfor stå stille i rigtig lang tid og bare vente på, at gedden hugger.

Shadow Rap i shallow og deep blå. Dette er en ny agn med en fantastisk gang. Den fisker jeg noget mere aggressivt end f.eks. Flat Rap, men de supplerer hinanden fint. Shadow Rap er god til opsøgende arbejde, så den fisker jeg med hurtigt twitch, så rovfisken reagerer, og så laver jeg et langt spinstop. Den ligner meget en løje, som der er mange af i Silkeborg-søerne, og de er meget vagtsomme og hurtige. Det forsøger jeg at imitere.

”Go To” Rapala Wobler: På dage hvor intet virker, og jeg har været det meste af boksen igennem, går jeg til en Flat Rap med lilla ryg og hvid bug. Det har aldrig svigtet. Den kan altid skrabe en mindre fisk op, og derved redde dagen fra en nul-tur.

Foretrukne fiskevand: Mit fortrukne fiskevand er mit hjemvand omkring Silkeborg, som jeg har fisket, siden jeg kunne gå. Det er så stort, at jeg forsat ikke føler, at jeg kender det, men er nok alligevel en af dem i Danmark, som kender det bedst. Det huser store fisk næsten inden for alle arter.

Bedste lystfiskerhistorie: Synes, det er svært at finde en enkelt god fiskehistorie. I december havde jeg et par unge fyre med ud. De havde fisket hele det sidste år efter gedder, men uden den store succes. Mange ture men kun 6 gedder totalt, så jeg tilbød dem, om ikke de ville med ud. De var klar med det samme. Vi testede de nye Shadow Rap, og det varede ikke længe, før den første fisk bed på. Den ene slog personlig rekord 2 gange den dag. Med fisk på 100 cm og 106 cm. Det var bare fedt at høre dem skrige som en stukket gris, fordi en gedde på 100 cm tager wobleren lige under stangspidsen i spritklart vand. Vi endte på 12 gedder den dag.

Book en Rapala Pro Guide: www.lakefishing.dk

 

Seneste indlæg Morten Beck Nielsen

Børn og fiskeglæde

Få børnene med ud og fiske Vi som forældre skal huske at få børnene med ud og fiske, så vi kan få flere børn i gang med…

Læs mere

Mit opsæt til geddefiskeri

Mit opsæt til gedde fiskeri består typisk af 3-4 stænge rigget med hjul, så jeg hurtigt kan ændre strategi, hvis noget…

Læs mere

jerkbait light

Min opsætning til let jerkbait fiskeri efter søørred og aborre er et lille multihjul med 028 sufix Advance. Hvorfor…

Læs mere

Svævende hardbait

Min sidste gedde tur inden fredningen, var en kort tur fra morgen. Igen havde vinteren lagt låg på søen, men isen var…

Læs mere