Så er efteråret, og dermed fiskeriet efter rovfisk, virkelig skudt i gang.
Jeg har haft den mest fantastiske tur efter aborre hvor det lykkedes at ramme 3 magiske fisk over 1500 gr.
Jeg havde medbragt både skaller og små woblere, og da det var sparsomt med skallerne, gav jeg wobleren et seriøst skud, hvor jeg afprøvede stort set alle forskellige indspinningsteknikker.
Dagens wobler fra Rapala var “shadow rap shad”, da den ikke går ret dybt, og langsomt stiger i vandet under spinstop. Den naturlige farve “ROL” blev valgt da vandet var meget klart, og jeg derfor tænkte, at naturtro måtte være godt.
Det lykkedes at overliste fiskene med 2 forskellige teknikker. Den ene var agressivt jerkfiskeri, med små hurtige jerkbevægelser, og den anden var almindelig spin med spinstop hver halve meter. I begge tilfælde kom samtlige hug i spinstoppet, hvor wobleren langsomt svævede mod overfladen.
Grej setup’et var en Shimano Diaflash og mit elskede str 2500 Stella – konge sæt til striberne.