Dejlig dag. Fiskeriet foregik udelukkende med små agnskaller. Fiskene var virkelig ikke i hugget, så jeg kunne glemme alt om flådfiskeri, da skallen skulle præsenteres lige foran snuden på aborrene, og ligge der længe inden de kunne lokkes til hug. På flådet svømmede skallen enten selv væk fra aborrestimen, eller også hjalp sidevinden til at flytte flådet væk.

Frem med bundstangen og så var det bare at finde tålmodigheden frem. Det blev belønnet med nogle fine fisk, toppet af denne massive skønhed på 1850 gr – ja tak!

Opskriften på bundrigget var som sædvanligt et gliderig, Sufix Super 21 Fluorocarbon i 0,20 og VMC Wacky krog i str. 2