I weekenden deltog Thoke og jeg i Predator Cup sammen med 74 andre både og 22 kajakker. Det er et super arrangement, som kun kan anbefales.
Vi tyvstartede en dag før på Silkeborgsøerne, hvor skarvkolonien virkelig har tyndet ud i geddebestanden, og efter en dags fiskeri blev vi enige om, at taktikken for lørdag var udelukkende at satse på aborre. Taktikken var ok, og vi endte på en delt 8. Plads efter dag et.
Dag 2 på Skanderborg skulle vi så bare lige fange 3 store aborre og 3 gedder omkring de 90 cm, men det gik langt fra som planlagt. Vi gik heeelt ned, fiskede uden om gedderne, og måtte nøjes med 3 aborre, som Thoke i øvrigt sendte til forkert tlf nr, så de ikke blev registret, ikke at det havde gjort det store for vores samlede resultat Tak til arrangørerne for et fantastisk og velgennemført arrangement – vi ses forhåbentlig til næste år.