Weekenden stod på artsfiskeri på Øresund.

Det er spændende fiskeri, da man både skal have styr på hvor de enkelte arter kan findes, og skal have styr på forskellige metoder og tackler.
Fælles for alt fiskeriet er, at jeg benytter fletline som hovedline, så der er god kontakt til tacklet. Jo tyndere fletline, jo bedre kontakt grundet mindre vandmodstand. Slid på fletlinen er stor under havfiskeri, så enten kan man skifte sin tynde fletline ofte, eller gå lidt op i diameter. Jeg benytter Sufix X8 i 0,185. Det giver en fin kontakt, og jeg behøver kun skifte line hvert tredje/fjerde år.

Tacklet til savgylte

Et andet fællestræk er at alle tackler er bundet på Sufix fluorocarbon. Flourocarbon er meget slidstærkt, og det er der brug for, da tacklet bliver slæbt henover skarpe sten og muslimer og bliver udsat for mange raspende fisketænder.


Det blev en forrygende dag med 16 arter i båden. Jeg fangede en savgylte på 18,7 cm, så den manglede blot 4 mm for at slå den nuværende DK-Rekord på 19 cm. Savgylten blev taget på et paternoster-tackel med str. 6 VMC 7054 Krog