Så er det også blevet til en tur på havet efter hvar. Normalt plejer jeg første at fiske hvar midt i efteråret, men efter gode rapporter fra Øresund, besluttede jeg at tage en tidlig tur.

Mit hvarfiskeri foregår med en glidebom hvorpå der sidder 100-150 gr bly. Tacklet er bundet på 0,37 sufix fluorocarbon, så det kan modstå slid fra sten og muslinger.


Foran krogsættet sidder et pr enkelte perler og et spinnerblad. Både perler og spinnerblad skal sidde lidt foran krogen, så jeg bruger et flådstop til at holde et pr centimeters afstand.
Jeg har oplevet at holdere til spinnerbladet kan slide linen kraftigt, hvis de er lavet af metal, så derfor bruger jeg altid holdere i plast.


Krogsættet er en VMC 7136CB enkeltkrog str.6 øverst og en VMC 7547CB trekrog i str. 8 monteret 7-9 cm efter enkeltkrogen. Grunden til det lette krogvalg er, at agnen helst skal “svæve” så meget som muligt i vandet, og at tynde kroge bedre kroger den hårde mund, som hvarre har.