Sidste tur på søen, inden vandet blev stift, var efter aborre med en let spinnestang.

Vi har i efteråret fået en ordentlig portion gummi fra 13fishing, så det skulle selvfølgelig prøves af.

Dagens udvalgte agn var “My name’s Jeff”, der har en fin størrelse til aborre.

Mens jeg søgte efter fisk, fik jeg prøvet gangen på de nye agn. Allerede ved 0,9 km/t har de en rigtig fin gang. Jeg fangede lige en lille video af det, som kan ses nedenfor.

Fiskeriet var rigtig fint og aborrerne huggede stenhårdt på agnen. Flere gange måtte jeg have fat i tangen, fordi aborren havde inhaleret agnen så meget. Det blev til en hel del fisk, desværre uden nogen rigtig store, men masser af underholdende fight af fisk på 6-700gr.