Super Shadow Rap kommer i 16 og 11cm, for mit vedkommende et agn jeg fisker året rundt. I de kolde vinter måneder bruger jeg gerne 16cm blot med ganske almindelig indspinning, da den ved hjælp af dens ske har en virkelig vuggende gang i vandet og samtidig kan fiskes utrolig langsomt.

Begge størrelser er monteret med  VMC Coastal Black kroge.

Hvis man skal downsize og gør det med maner, er dette agn et af mine fortrukne. Efter fredningen i maj og frem mod september, kan man have noget rigtigt sjovt fiskeri, med de mindre agn.

Super Shadow Rap 11cm har en vægt på 38gram samt en arbejdsdybde på 0.9-1.2 meter. Selvom jeg fisker over 3 meter vand skal gedderne nok rejse sig efter agnen. Hvis jeg derimod søger på dybere vand tilføjer jeg tit lidt ekstra belastning.

Super Shadow Rap kommer I 23 forskellige farver/mønstre der virkelig er detaljeret.

Begge størrelser er monteret med ske og kan fiskes med almindelig indspinning, men for virkelig at provokere yderligere, så fisker jeg den gerne med små varierende Jerk med stangspidsen, efterfulgt af pauser. En virkelig alsidig og nem agn at fiske, så det er bare prøve sig frem.

For yderligere information tjek linket herunder knæk og bræk Flemming https://www.normark.dk/fiskeri/endegrej/woblere/super-shadow-rap.html