Mere simpelt kan det næsten ikke blive. En rulle sufix fluorocarbon og en ekstra Rapala Haku i tasken, hvis det utænkelige skulle ske, at jeg mistede en agn. Der fra var det bare at tage stangen, der i forvejen var rigget op med en Haku i skallefarve.

Søen er ikke særlig stor, så jeg kan nemt nå rundt på en aftentur, faktisk tager det kun 2 timer selvom jeg fisker den grundigt af.

Haku kan fiskes som jerk, enten traditionelt med stangen, men går også fint, hvis man bare tager en halv omgang på hjulet ad gangen. Endelig har den også en rigtig fin gang ved hurtig indspinning.

Her i foråret fisker jeg noget hurtigere og aggressiv indspinning end jeg går i de kolde måneder. Den hurtige indspinning gør, at gedderne har kortere tid til at beslutte sig, og derfor ikke bare lusker efter agnen, men bliver nød til at hugge med det samme.

Det blev til 4 hug, og 4 fisk der skulle afkroges, release funktionen fungerer rigtig fint, og gedderne har meget svært ved af komme af med agnen. Der var dog ingen store fisk denne aften, jeg vil skyde på at den største var 3 kilo, men det var nu en hyggelig tur alligevel