Weekenden stod på to dages fiskeri efter gedde, sandart og aborre på Ishøj sportsfiskerklubs årlige klubtur.

Da det er en tur med hygge i højsædet, valgte Thoke og jeg at dørge med skaller hele weekenden, og så kastefiske, når vi så nogle aborrestimer på vores Humminbird instrument.

Dobbelthug med 93+95cm efterårsgedder i god stand

Skallerne Agnes på et rig bestående af wire og VMC’s 7547CB trekroge i str. 4 eller 6. Gedderne er ret hårde i munden, så der skal bruges skarpe kroge for at øge sandsynligheden for at kroge gedden i tilslaget.

Rig til levende agn

Gedderne var allerede godt fede, og vi ramte lige en weekend med kombination af godt vejr og godt fiskeri. Gedderne stod samlet i mindre grupper, så når der var hug var det ofte dobbelt eller tribelhug. Ofte kunne vi se de mindre grupper af gedder på Solix’ens Side Imaging, så vi var ofte klar på at hugget skulle falde, da vi i forvejen havde set at der var fisk i nærheden af tacklet. Vi fik en del fisk over 90 cm, med topfisk på 104 og 107 cm.

Aborrerne var bestemt ikke i hugget, men ved hjælp af de små fine Dragonfly nymph med krebseduft fra Blue Fox fik vi alligevel lokket nogle mindre eksemplarer til at hugge.

Der blev også fanget en enkelt sandart, men ikke af vores båd.