Grundet de lavere temperaturer, nærmer vi os tiden, hvor aborrerne i det lokale vand bliver mere selektive, og nægter at spise andet end en levende reje eller skalle, der bliver serveret for næsen af dem.

Derfor havde jeg egentlig planlagt en tur, hvor jeg ville fiske med levende skaller, hvilket er et fiskeri jeg nyder meget. Desværre var skallerne ikke med på min plan, så da jeg kun fik fat i nogle få skaller, blev kassen med jig og woblere lige kritisk gennemgået, og jeg fik tilføjet et par woblere.

Min Muse Black spinnestang blev også forberedt med et nyt stykke sufix fluorocarbon som den sidste meter inden agnen.

1500gr aborre i første kast på Shadow rap shad

Jeg startede ud med skaller, men fiskeriet var sløvt, og de blev hurtigt brugt op, og jeg skiftede plads og skiftede til spinnestangen.

Jeg lagde ud med den altid sikre Shadow Rap shad fra Rapala. I første kast hamrede en 1500gr aborre på, og leverede en lækker fight på den lette 3-15 gr spinnestang. Jeg fik yderligere lidt fisk, men grundet høj vandstand ville jeg gerne forsøge at komme lidt længere ned i vandsøjlen.

Bedste agn denne dag var Rapala RipStop Deep i 9 cm

Shadow Rap Deep gik for dybt, men til gengæld gik Rapala RipStop deep i 9cm version i den helt perfekte dybde. Jeg skulle lige finde dagens teknik før fiskeriet stak helt af. Tricket var meget kraftige twitch’es efterfulgt af spinstop.

De næste par timer havde jeg et glimrende fiskeri med en del fisk over kiloet, og da jeg stoppede fiskeriet trængte min wobler i den grad til nye kroge.

Max tævet agn